Det kan være nemt at glemme at forkæle sig selv i en travl hverdag. Men det er vigtigt at huske at gøre gode ting for sig selv, da det kan være med til at øge både mental sundhed og dit generelle velvære.
Hvis du gerne vil gøre plads til mere selvforkælelse i dit budget, kan du lægge et budget for studerende. Og selvforkælelse behøver ikke nødvendigvis at være en stor post i dit månedlige budget. Her i artiklen ser vi nærmere på billige måder at forkæle dig selv på.
Film og bøger
En simpel og billig måde at skabe tid til sig selv i hverdagen er ved at fordybe sig i en film eller bog. Du kan låne en bog på biblioteket eller gå på jagt i en genbrug. Du kan finde en film på en streamingtjeneste, du allerede abonnerer på, eller leje den. Der findes også gratis streamingplatforme, og det er også muligt at leje film på biblioteket.
Kreative projekter
Rigtig mange kobler af ved at male, strikke, hækle eller tegne. Kreative projekter i denne størrelsesorden er en nem og billig måde at gøre noget godt for dig selv, hvis du er vild med at være kreativ og bruge dine hænder. Du kan også lave et moodboard eller en scrapbog med billeder.
Tid i køkkenet
Hvis du elsker at være i køkkenet og lave mad eller bage, kan det være selvforkælelse at prioritere denne tid på jævnlig basis. Du kan også bage noget lækkert til aftenkaffen eller lave en lækker kop kaffe til dig selv og skabe en hyggestund på den måde.
Naturoplevelser
Tid i naturen er en gratis og god måde at gøre noget godt for sig selv på. Det er videnskabeligt bevist, at det kan øge ens mentale helbred at tilbringe tid i naturen på jævnlig basis, og derfor er det virkelig en god ting at prioritere i en travl hverdag. Det kan være en gåtur langs vandet, en løbetur i skoven eller en picnic i parken. Du kan tilpasse det til mulighederne omkring dig.
Hjemlige opgraderinger
Hvis du godt kan lide at være kreativ og lave praktiske ting, kan hjemlige opgraderinger være en måde at gøre noget sjovt på og dermed bruge din tid godt. At forkæle sig selv er også at bruge tid på noget, der gør en glad, og som man godt kan lide.
Fokus på ro
Hvis du har brug for at prioritere ro og give dig selv et afbræk fra at skulle alt muligt, kan meditation, mindfulness og yoga være en del af din selvforkælelsestid. Det kræver ikke meget, udover måske en yogamåtte, og du kan med garanti finde gratis guides og videoer online.
Spa-stemning
Det, som folk ofte forbinder med selvforkælelse, er ansigtsmaske, fodbad og lignende. Det er en god måde at få følelsen af, at man gør noget godt for sig selv. Der findes dog også andre måder at lave sine egne skønhedsbehandlinger og skabe spa-stemning. Du kan tage et karbad med stearinlys i rummet eller lave din egen ansigtsmaske eller bodyscrub. Du kan også pleje og lakere dine negle.
Hvis du er blevet inspireret til at gøre en masse gode ting for dig selv, er det bare med at gøre plads i kalenderen og sørge for, at det bliver en realitet.