Categories
Generelt om Børn

Test for corona derhjemme

Dette indhold er sponsoreret

Det er blevet nemt at teste sig selv eller andre derhjemme for corona med en selvtest. I stedet for at stå i en lang kø til en kviktest, kan du foretage testen derhjemme med en hjemme coronatest. Fordi det nu er så nemt at teste sig selv hyppigt, kan denne type af test være et værktøj til at bryde smittekæder. Tester du dig selv, for eksempel inden du tager afsted om morgenen, eller inden du mødes med venner og familie, så mindsker du sandsynligheden for at viderebringe smitte. Du kan i denne artikel læse meget mere om, hvordan man egentlig tester sig selv for corona.

Sådan tester du dig selv

Vil du teste dig selv for corona, skal du købe en hjemmetest. De kan købes både online og i mange fysiske butikker. I sættet er der en podepind, en ekstraktvæske og en testkasette. Læs brugsanvisningen grundigt, inden du går i gang og sørg for, at der er god hygiejne undervejs. Det vil sige, at du skal spritte dine hænder og overfladen, hvor testen skal ligge på. Før podepinden så langt og så længe op i næsen, som der er angivet i brugsanvisningen. Herefter putter du enden af podepinden ned i væsken, som du drypper på testkasetten. Du får svaret allerede indenfor 15 – 30 minutter. Selvom det kaldes for en selvtest, kan du godt udføre testen på andre end dig selv. Hvis du gør det, anbefales det, at du har mundbind på, mens du poder. Der findes også tests, der både kan udføres i munden og i næsen, så køber du sådan en, kan du frit vælge, hvor du helst vil pode. 

Testens pålidelighed

En hjemmetest er lige så pålidelig som en kviktest, men kun hvis den er udført helt korrekt. En PCR-test er mere følsom, så den type af test giver mere pålidelige svar. Du bør derfor stadig følge de givne retningslinjer, selvom du er testet negativt på en hjemmetest, for du kan godt være smittet med corona alligevel. En hjemmetest registreres ikke nogen steder, så den kan ikke bruges som et coronapas. Fordi der er så stor efterspørgsel på hjemmetests, skal man kigge sig lidt for, når man bestiller dem hjem, så man ikke ender med at købe tests af lav kvalitet. Sørg derfor for kun at købe hjemmetests, som er CE-mærket, og som har en dansk brugsanvisning, for så er de godkendt som medicinsk udstyr til privat brug.